Sitemap
Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash


Den glade æblegris fra Grambogård

På Grambogård starter det gode griseliv med helt elementært at behandle  smågrisene, så de vokser og stortrives naturligt i lyse og rummelige stalde. Her er både masser af plads til at røre sig, frisk halm, koldt vand og ikke mindst mulighed for at spise, når det passer grisene.
 
Fotograf: Erik Hansen, Effektivt Landbrug
 
Dyrevelfærd er omdrejningspunktet, for alt hvad vi foretager os på Grambogård, og her spiller foderet  en vigtig rolle. Æblegrisen fra Grambogård så dagens lys i sensommeren 2006, da vi besluttede at fremelske en særlig julegris, der gennem hele sin opvækst blev fodret med smagsfulde fynske æbler, korn, halm og vitaminer.
 
De 30 æblegrise stortrives i grisestierne, hvor de går og roder i halmen efter de 50-60 kg æbler, som de hver dag fortærer højlydt og med stor fornøjelse.
 
Æblegrisen fra Grambogård har haft æbler på menuen fra den vejede 25-30 kg, og til den når den ideelle slagtevægt på ca. 100 kg.
 
Det gode griseliv bekommer æblegrisen fra Grambogård rigtig godt. Og det kan smages. Kødets mørke glød og den unikke fyldige smag tilskriver vi alt det gode frugtsukker i de fynske æbler.
 
På Grambogård sætter vi en stor ære i at præsentere årets æblegris, som vi håber vil falde i smag på de danske juleborde.