Sitemap
Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
Pressemeddelelse

 13. maj 2011

 

Grambogård okser med prammen Yrsa på sommerferie

Grambogårds okser er netop sejlet på sommerferie i det fynske øhav. I sidste uge gik turen med en del af dyrene til Illumø ud for Horne på vestfyn. Dyrevelfærd og kvalitet står øverst på Grambogårds værdiliste, og derfor sender vi dyrene frit på græs sommeren over.  

Nu da det næsten er sommer, er Grambogårds okser sendt på sommerferie på fine græsenge. Oftest græsser de på nogle af de små fynske øer eller langs den fynske kyst, hvor græs og urter vokser vildt.

Sejlturen foregår på den fynske kreaturpram Yrsa, som det tidligere Fyns Amt investerede i for at gøre det lettere at få kreaturer ud på de små ubeboede øer og holme i det fynske øhav. 

Sommerferien på græs er for dyrenes bedste, og vi syntes det kommer igen, når vi ser kvaliteten af vores kød. Samtidig slagter vi dyrene i rolige omgivelser, uden brug af elektriske stød, og efter klassiske og gammeldags slagter- og modningsmetoder. Det gør at vores kød er af meget høj kvalitet. Grambogårds faste landmand Kresten sørger for at dyrene kommer på græs og herefter holdes der opsyn med dyrene indtil september kommer og sommerferien er fordi.

”Dyrevelfærd og kvalitet er vores værdi-grundlag. Og vi glæder os hvert år til at fragte dyrene på en velfortjent sommerferie, hvor de lever frit og i pagt med naturen. Dyrene trives, og vi mener opholdet er med til at skabe den fine kødkvalitet, som vi er kendt for”, udtaler direktør Alex Lysemose.

Grambogård er et lille, fynsk og selvstændigt gourmet-slagteri, som arbejder tæt sammen med udvalgte ansvarlige landmænd, der brænder for deres arbejde og deres dyr. Vi sælger kød primært til Sjælland og Fyn, men også til udvalgte restauranter i resten af landet. 

Kontakt:

For yderligere information kontakt direktør Alex Lysemose på telefon 20 76 59 10 eller mail alex@grambogaard.dk